Vi søger løbende dygtige håndværkere til vores fire afdelinger. Herunder finder du vores aktuelle ledige stillinger — klik på den stilling, der matcher dig, og læs mere om, hvad vi tilbyder og hvad vi forventer.
Er du udlært maler med dansk svendebrev og kan du møde stabilt og arbejde selvstændigt ude hos kunderne? Hos KASA Gruppen søger vi løbende dygtige malersvende, både mænd og kvinder. Vi ser helst, at du har mindst to års erfaring, så du er tryg i rollen fra dag et.
Opgaverne ligger primært i Nordsjælland og Storkøbenhavn med base i Stenløse i Egedal Kommune. Vi løser indvendigt og udvendigt malerarbejde for private, erhverv og boligforeninger – fra større renoveringer til mindre opdrag.
Er du udlært tømrer med dansk svendebrev og er du fagligt stærk, mødestabil og klar til at arbejde selvstændigt? Hos KASA Gruppen søger vi løbende dygtige tømrersvende, både mænd og kvinder.
Vi ser helst, at du har B-kørekort, og at du ikke har skiftet job mere end to gange inden for det seneste år. Opgaverne spænder fra tag, facader og vinduer til terrasser og specialløsninger – og variationen er en fast del af hverdagen. Vi løser mange sager i hoved- og totalentreprise, så erfaring med opgaver hvor flere faggrupper arbejder parallelt, er et plus.
Hos KASA Gruppen arbejder vi på timeløn – ikke akkord. Det betyder, at du kan fokusere på at gøre arbejdet ordentligt uden at skulle løbe efter klokken. Vi søger en murersvend med dansk svendebrev, der sætter pris på netop det.
Du skal have B-kørekort og have haft en stabil ansættelseshistorik – vi ser helst ikke mere end to jobskift inden for det seneste år. Sagerne dækker facadearbejde, badeværelser, fliser og murværk på både nyere og ældre ejendomme i Nordsjælland og Storkøbenhavn.
KASA El-installation er autoriseret el-installatør og en selvstændig del af KASA Gruppen. Vi løser opgaver inden for belysning, eltavler, ladestandere, solceller og netværksinstallationer. Vi vokser, så vi har brug for flere gode folk.
Du skal være autoriseret elektriker med dansk svendebrev og have B-kørekort. Vi lægger vægt på, at du er stabil i din ansættelseshistorik. Kendskab til solceller eller EV-ladestandere er et plus, men ikke et krav.
KASA Gruppen A/S blev stiftet i 2006 og beskæftiger i dag over 50 medarbejdere. Vi er en gruppe af fagfolk med faglærte og dygtige kompetencer indenfor el, tømrer, murer og maler.
Der bygges på gode og stolte danske håndværkstraditioner, med fokus på kvalitet og byggeproces.
Vi har med andre ord: – Elektrikeren med speciale indenfor belysning – Tømreren der kan tilpasse den nye bordplade til de skæve vinkler i eksisterende køkken – Mureren der kan restaurere murværk fra 1800 tallet – Maleren der ved at forarbejdet er vigtigt.
KASA Gruppen A/S udfører små opgaver i enkelt fagentreprise eller større opgaver udført i Hoved- eller Totalentreprise.
Udfyld formularen herunder og beskriv kort din erfaring og baggrund. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 70 208 268.
Vi kontakter dig hurtigst muligt