Byggeleder/projektleder

Bliv en del af et professionelt team med gode kolleger i en moderne og velrenommeret byggevirksomhed.

KASA Gruppen A/S

KASA Gruppen A/S er en moderne, dynamisk og velrenommeret virksomhed med +50 medarbejdere. Vores faglige kompetencer indenfor tømrer-, murer-, maler- og el-opgaver, kombineres med tværfaglige mindre entrepriseopgaver.

Vi er en virksomhed med stolte håndværkstraditioner, som både er moderne og samtidig traditionel. Denne kombination samt branchens mest kompetente medarbejdere gør os til det stærkeste hold i branchen. – fortæller Adm. Direktør & Partner Michael Bøeck

Arbejde

Stillingen

Med udgangspunkt fra kontoret i Stenløse får du ansvar for byggeprojekter i lokalområdet, Nordsjælland og Hovedstadsområdet.

Dine opgaver spænder bredt fra kundekontakt, besigtigelse, tilbudsberegning, udarbejdelse af tidsplaner, koordinering af projektets udførelse og kvalitetssikring. Byggeprojekterne er mindre entrepriseopgaver fra 100.000 – 5.000.000 kr.

Du får ansvaret for tværfaglige opgaver med egne faggrupper samt underentreprenører og som byggeleder/projektleder skal du sørge for at byggesagerne, trods udfordringer og ændringer, eksekveres til alle parters tilfredsstillelse. Dette kræver et godt overblik og evnen til at navigere og kommunikere på tværs af mange forskellige faggrupper. Alt sammen inden for rammerne af et veltilrettelagt arbejdsmiljø og i samarbejde med kompetente kolleger.

Kvalifikationer

Du er en byggeleder/projektleder med overblik, gode samarbejdsevner og kan samtidig arbejde selvstændigt. Du er løsningsorienteret, hvor du skal være med til at styre byggeprojekter i mål. Du har en håndværksmæssig baggrund samt evt. relevant byggeteknisk uddannelse.

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en moderne og velrenommeret byggevirksomhed
  • Udvikling i en innovativ virksomhed med en flad organisation og med direkte adgang til ledelsen
  • Gode kollegaer med godt humør
  • Attraktive personaleforhold og fleksibilitet
  • Moderne kontorfaciliteter i Stenløse
  • Fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet bygningskonstruktør eller har flere års erfaring som byggeleder/projektleder
  • Er interesseret i entreprenørbranchen med egenproduktion indenfor murer-, tømrer-, maler- og el-opgaver
  • Er dygtig til at strukturere og organisere dit arbejde
  • Er løsningsorienteret
  • Har gode forhandlingsevner og har ingen problemer med at sparre med kollegaer, underentreprenører såvel som bygherrer
  • Er god til IT i dit daglige virke, hvor Office-pakken er primær
  • Du har gode formuleringsevner i såvel skrift som tale og er vant til udfærdigelse af skriftlige notater, aftaler og byggemødereferater
  • Arbejder systematisk med en opgave fra start til slut
  • Kan drive et byggeprojekt fra indledende møder til afslutning af projektet
Murerarbejde

Job formular

Tømrer med fokus på dansk kvalitetshåndværk

Er du klar til at styrke din karriere med et job hos KASA Gruppen A/S?

Vi er på udkig efter dygtige elektrikere, som er passionerede omkring deres håndværk og motiverede for at opnå enestående resultater. Udforsk vores ledige stillinger og del dine erfaringer, færdigheder, og ambitioner med os.

Hos Kasa Gruppen bygger vi ikke kun projekter, vi bygger også karrierer og fremtider. Tag skridtet sammen med os