Vi søger aktivt

Elektriker job hos KASA Gruppen

KASA El-installation er autoriseret el-installatør og en selvstændig del af KASA Gruppen. Vi er i vækst og vi leder efter en elektriker, der er ansvarsbevidst, selvkørende og god til at kommunikere med kunderne. Ikke en, der har brug for at blive holdt i hånden. En, der møder op, tager ejerskab og afleverer et stykke arbejde kunden kan stole på.
Har du spørgsmål?
Kontakt Jesper Bruun Hansen

Det kan vi tilbyde

  • Attraktiv løn med pension, der matcher dine kvalifikationer
  • Veludstyret servicevogn – du kører direkte ud hjemmefra
  • Moderne arbejdsudstyr og adgang til de nyeste teknologier
  • Faglig opdatering inden for solceller og EV-ladestandere
  • Varierede opgaver hos en bred kundekreds – private og erhverv
  • Et tværfagligt miljø med kollegaer fra alle fire håndværksfag
  • Sociale arrangementer og en uformel tone med højt til loftet
  • En voksende afdeling – her er plads til at sætte sit præg

Hvad forventer vi af dig?

Du skal søge jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du er autoriseret elektriker med dansk svendebrev
  • Du er ansvarsbevidst – du tager ejerskab over dine sager og følger dem til dørs
  • Du arbejder selvstændigt og trives med at være ansigtet udadtil over for kunden
  • Du er mødestabil og leverer et arbejde, du selv er stolt af
  • Du kommunikerer klart og ordentligt – med kunder og kollegaer
  • Du er tryg på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Du har B-kørekort
  • Du har haft max to jobskift inden for det seneste år
  • Kendskab til solceller eller EV-ladestandere er et plus – men ikke et krav
— KASA Gruppen A/S

En voksende afdeling med plads til at sætte sit præg

El-afdelingen løser opgaver inden for belysning, eltavler, ladestandere, solceller og data- og netværksinstallationer for private og erhvervskunder. Vi vokser, og det betyder, at der er plads til folk, der vil være med til at forme, hvordan vi arbejder – ikke bare udføre opgaverne, men aktivt bidrage til at vi bliver endnu bedre.

Du kører direkte ud hjemmefra i din servicevogn og er på mange sager den eneste fra KASA Gruppen, kunden møder. Det kræver, at du er tryg i rollen som ansigtet udadtil og at du kommunikerer klart, også når noget ikke går som planlagt.

På større entrepriseopgaver arbejder du tæt sammen med tømrere, murere og malere under samme projekt. Her er koordinering og tydelig kommunikation på tværs af fag afgørende for, at hele forløbet kører, som det skal.

Vi er baseret i Stenløse i Egedal Kommune og dækker primært Nordsjælland og Storkøbenhavn.

— KASA Gruppen A/S

Om KASA Gruppen

KASA Gruppen A/S er stiftet i 2006 og samler el, maler, murer og tømrer under samme tag. Vi beskæftiger ca. 50 medarbejdere og har i over 20 år leveret håndværk til private, erhverv og boligforeninger i Nordsjælland og Storkøbenhavn.

KASA El-installation ApS er en selvstændig juridisk enhed under KASA Gruppen – autoriseret el-installatør med det fulde faglige og juridiske ansvar for vores elinstallationer. Vi er i vækst, og vi ansætter folk, vi tror på, fordi vi ved, at den rigtige person gør en forskel.

Vi er medlemmer af Dansk Byg Garanti og uddanner lærlinge i alle afdelinger.

— KASA Gruppen A/S

Send din ansøgning

Udfyld formularen herunder og fortæl os kort om dig selv. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen inden du søger, er du velkommen til at ringe til Jesper Bruun Hansen på 20 755 822.

— KASA Gruppen A/S
Vi dækker
Udfyld formular
KASA Gruppen A/S lagrer dine data i rekrutteringssystemet Hitalento i seks måneder for at administrere dine oplysninger om jobmuligheder i KASA Gruppen A/S. Du kan se Hitalento's privatlivspolitik på www.hitalento.com. KASA Gruppen A/S kan gemme dine data i et datacenter indenfor eller uden for Europa. Du kan se KASA Gruppen A/S's privatlivspolitik her. Du kan til enhver tid slette dine data, ved at logge ind og trykke på "slet bruger", eller ved at kontakte KASA Gruppen A/S

Vi kontakter dig hurtigst muligt